Ricotta kage

Til en kop eftermiddags-the eller kaffe, er denne ricotta kage bare super lækker og hyggelig. Den er saftig og svampet med sød og frisk smag af appelsin og mandel.

Orangeekstrakten fra Nielsen Massey er dejlig naturlig og meget langt fra den kunstige orangesmag man kender fra meget industriel bagværk. Den bitre mandelekstrakt giver en mild smag af marcipan – uhmm.

Samtidig er den nem og hurtig at bikse sammen, og så holder den sig frisk og fugtig i flere dage – hvis den ikke er blevet spist inden 🙂

DSC_0763

Ingredienser:                                                                    Orange sirup:                                         

180 g. hvedemel                                                                  1/2 dl frisk presset appelsinsaft

2 tsk. bagepulver                                                                1/2 dl. sukker

1 tsk. fint salt

175 g. smør

3,75 dl. frisk ricottaost

300 g. sukker

3 store æg

1 1/2 tsk. vanilje ekstrakt

1 1/2 tsk. mandel ekstrakt

1 1/2 tsk. orange ekstrakt

Forvarm ovnen til 175 grader varmluft

I en røremaskine med K-spade røres smøret, ricottaosten og sukkeret lyst og fluffy – rør herefter i 3 minutter. Tilsæt først æggene et af gangen, og dernæst vanilje-, orange- og mandelekstrakt.

Bland mel, bagepulver og salt og vend forsigt disse tørre ingredienser i æggemassen lidt af gangen. Beklæd en rugbrødsform på 11 x 30 cm. med bagepapir og hæld dejen heri. Bag kagen 45-50 minutter eller til man kan stikke en strikkepind i uden at der hænger dej ved.

Tag kagen ud af ovnen og lad den stå på en bagerist i formen i 10 minutter.

Orangesirup:

I en lille gryde blandes appelsinsaft og sukker sammen og koges op under omrøring til sukkeret er helt opløst. Kog siruppen yderligere i 3 minutter så den er lidt reduceret og er mere tyktflydende.

Prik huller i kagens overflade og drissel siruppen med en ske henover kagens overflade, mens kagen stadig er i formen. Vi bruger gerne ca. halvdelen af siruppen, da vi synes, at kagen der har den bedste balance imellem sødme og syre. Lad kagen køle helt af, – bryg en kande the og nyd 🙂

Velbekomme!

DSC_0817

 

IMG_0710

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s